Desktop eller laptop – hvad skal du vælge?
Hvis du står over for et fremtidigt køb af en computer fra eksempelvis Lenovo, skal du tage stilling til ét stort valg: Skal du have en desktop eller laptop? Begge udgaver har fordele og ulemper, så det er med at opveje, hvilke behov du har.
Det vil vi gerne hjælpe dig med. Et fejlkøb af en computer kan være økonomisk besværligt for ikke at tale om ærgerligt. Derfor har vi listet forskellige overvejelser, du bør gøre, før du køber din nye computer.
Størrelsen betyder noget
En af de største forskelle på en desktop og laptop er størrelsen. En laptop er jo lavet, så den kan ligge godt i dit skød. Den er typisk ikke tungere, end du kan have den i en rygsæk. Nogle laptops konkurrerer endda om, hvem der kan være mindst. Det har affødt computere såsom den slanke MacBook Air med flere.
Desktoppen derimod fylder jo sommetider et helt skrivebord. En desktop computer skal have plads under bordet og på bordet. Det kræver mange forskellige komponenter for ikke at tale om pladsen til det.
Ydeevnen kan variere
I ydeevnedelen vil desktoppen typisk have en fordel. Det er også derfor, de fleste gamere vælger en desktopcomputer – den kører bedre, kan klare mere samt har mere hukommelse.
Selvfølgelig kommer der nogle konkurrerende laptops på markedet, der efter sigende skulle kunne det samme som en desktop kan. Det er svært at sige, om der definitivt er noget, der er bedre end det andet. Men det er værd at overveje, hvis du skal bruge din computer til tunge opgaver som gaming, videoredigering og så videre.
Brugervenlighed betyder noget
Hvis du har svært ved at samle ting, og måske teknologi generelt, kan en desktop computer være en udfordring. Der er mange ting, der skal sættes til og fra. Men når det er korrekt sat op, virker det til gengæld også, som det skal – og så behøver du ikke at gøre mere.
En laptop kan jo nærmest bruges med det samme, da den bare skal åbnes og tændes. Typisk vil den være bygget til at introducere dig, så du får indtastet alle de korrekte oplysninger samt indstillet tingene fra start.
Hvis noget går galt
Her vil en desktop computer typisk klare sig bedst. I en desktop computer er det nemlig nemmere at reparere enkelte dele, da den nemmere kan skilles ad. En laptop derimod kan være meget kompliceret at åbne, reparere og fikse.
Det samme princip gælder egentlig også, hvis man vil have
udskiftet nogle dele – desktoppen tager klart trofæet her.