Printløsning: Optimer sikkerhed og spar timebrug
Hvad dækker begrebet printløsning egentlig over? Hvilke forskellige elementer skal I vurdere efter for at få den printløsning, der er bedst for jeres virksomhed? Spørgsmålene kan være mange, og det kan være en jungle at finde ud af som virksomhed. Men bare rolig, du kan læse med her, hvor du kan få mere at vide om forskellige printløsninger. Måske kan det gøre dig klogere på hvilken printløsning, der passer bedst til de behov, I har i jeres virksomhed. Der kan nemlig være mange fordele ved at vælge den rigtige!
Print og sikkerhed skal gå hånd i hånd
En printløsning er den samlede betegnelse for den dokumentrutine, I benytter jer af i virksomheden. Det er væsentligt, at I har en effektiv, nem og god printløsning, så I sikrer, at I håndterer jeres informationer korrekt. Især efter at de nye GDPR-regler er kommet til, er det vigtigt, at I som virksomhed tænker over, hvordan alt det print, som automatisk vil forekomme i dagligdagen, bliver håndteret.
Den rigtige printløsning på arbejdspladsen kan gøre det nemmere for jer at sikre, at sikkerheden er i top. Det gøres eksempelvis ved, at det kun er vedkommende, som printer, der efterfølgende håndterer papirerne fysisk.
Hvad er det nu, follow me printing er?
En af de printløsninger, I kan vælge at gøre brug af, er follow me printing. Men hvad er det nu lige, det er? Follow me printing er den form for udprintning, som også går under navne som release printing, personal printing og mange andre. Mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner vælger at benytte sig af follow me printing, da det der er en sikker og nem måde at printe på. Hver bruger får sit eget personlige login, og når der er dokumenter, som skal printes, sætter vedkommende papirerne i kø. Først når brugeren logger på en printer, bliver det muligt at printe ud.
Udover at I med follow me printing har sikkerheden i orden, så undgår I ved brug af denne metode, at der printes papirer ud, som I ikke skal bruge alligevel. Det er både godt for miljøet, at I reducerer jeres papirforbrug markant, og så sparer I samtidig alle de overflødige gåture ned til printeren, er det ikke smart?