Sådan får du mest ud af blækpatronen til din printer
Der er få ting, der er værre, end at printeren løber tør for blæk på det helt forkerte tidspunkt. Det sker næsten altid, når man er ved at printe noget vigtigt, og nogle gange kan man føle, at ens blæk slet og ret fordamper eller løber tør for hurtigt.
Printerblæk kan være rasende dyrt, så man har heller ikke lyst til at købe nyt blæk i tide og utide. Der er heldigvis råd for sagen, og vi har her samlet 3 tips, hvormed du kan spare penge på dine udskrifter.
Patronerne bliver mindre og dyrere, men hvis du følger disse råd kan du sænke printerens blækforbrug.
1. Vælg en blækbesparende standardfont
Den er god nok, der er nogle skrifttyper, der kræver mindre blæk! Skrifttyper som Arial, Tahoma og Verdana er nogle af de skrifttyper, der sluger allermest blæk. Så hvis du vælger en af disse, kan du risikere, at du løber tør for blæk forholdsvis hurtigt.
Prøv i stedet at bruge skrifttyper som Garamond, Times New Roman eller Century Gothic. Du vil på kort sigt opleve, at disse skrifttyper får dit blæk til at række længere, så du skal skifte den sorte blækpatron langt sjældnere. Denne type af skrifttyper er desuden anbefalet i formelle sammenhæng, fordi de har “fødder”.
Tip! Vil du have allerflest ord for pengene, kan du undersøge forskellige fonts, som kan downloades på nettet. Her finder du blandt andet Ryman Eco, som efter sigende skulle være den font, der giver dig flest ord for pengene.
2. Undgå indtørrede blækpatroner
Hvis du lader din printe stå for længe uden at bruge den, risikerer du, at blækket tørrer ind. Det er enormt surt, og hvis du gerne vil undgå det, anbefales det, at du bruger din printer til at udskrive mindst én gang om ugen.
Hvis printeren står ubrugt i for lang ud ad gangen, kan blækket i patronerne tørre ud, og man går på den måde helt glip af de dyrebare dråber.
Så det nytter altså heller ikke noget at gå helt i spare-mode, for underforbrug af printeren gør altså det stik modsatte, end at nedsætte dit blækforbrug. Sørg derfor for at “motionere” din printer jævnligt, så du undgår, at blækket tørrer ind. Ønsker du ikke at bruge blæk unødigt, kan du nøjes med at printe bare en enkelt sætning eller få ord.
Tip! Vi anbefaler ikke, at du printer bare for at printe. Derfor kan det være en god idé at bruge det samme stykke “motion”-papir til din printer. På den måde sparer du på dit papir-forbrug, så regnskoven ikke belastes unødigt.
3. Tænk over, hvad du printer
Hvis du gerne vil printe noget fra en hjemmeside, er det en god ide at være opmærksom på, hvad og hvordan, du printer det ud. Du får nemlig hurtig tømt dine blækpatroner, når du udskriver hjemmesider med en masse billeder og andre unødige ting, som du alligevel ikke skal bruge.
Ofte er de fleste illustrationer på en hjemmeside fuldstændig ligegyldige, og du kan derfor få meget mere ud af dine blækpatroner, hvis du fjerner alle de overflødige elementer, før du trykker print.
Du kan komme uden om de overflødige elementer på flere måder. Du kan vælge at kopiere den tekst eller de billeder, du gerne vil printe, ind i et Word-dokument. Der findes dog også flere forskellige programmer, som kan downloades og anvendes til formålet. Med disse følger som regel nogle klippeværktøjer, så man via diverse genveje kan klippe det ud, som man gerne vil printe.
Tip! Hvis du skal bruge både billeder og tekst og synes, at det er for omstændigt at kopiere et af gangen, kan du også tage et screenshot af det, du skal bruge.
Du kan tage et screenshot af hele skærmen, men du kan også bruge genveje, så du kan screenshotte kun det, du skal bruge.
- På en Mac-computer skal du trykke Shift/Kommando/4 på én gang. På den måde har du mulighed for at markere dele af skærmen, frem for det hele.
- På en PC kan du screenshotte og gemme med det samme (frem for at skulle kopiere til en udklipsholder) ved at trykke Windowstasten/PrintScreentasten nede på én gang.