Tips: Sådan bliver du synlig på Google

Du kan sætte en nok så fin webshop op eller lave en hjemmeside med verdens mest brugervenlige grænseflade, og ingen forskel gør det, hvis kunden aldrig finder den. Er målgruppen for dine services ikke gjort bekendt med din virksomheds eksistens via telefonbogen eller annoncering i tv og avis, er det over nettet, du skal præsentere dem for din forretning. Her bliver konkurrencen dog ofte hård.

Har du ikke monopol på den ydelse, du leverer, eller står du ikke med noget unikt produkt, andre ikke kan eller må sælge, skal du kæmpe med andre virksomheder om kundens opmærksomhed. Her kommer søgemaskineoptimering, eller SEO efter engelsk betegnelse, ind i billedet og gør dig synlig.

Tænk i søgeord og -sætninger

Kort fortalt hjælper SEO dig med at nå højere op i søgeresultater på fx Google. De komplekse algoritmer, der ligger bag den prioriterede visning af søgeresultater, kan på forskellig vis udnyttes til at skubbe din hjemmeside op i visning. Ved bl.a. at bruge bestemte søgeord og -sætninger i tekst på din side, kunden kan tænkes at søge på, er der en god chance for, at Google foreslår din side som en af de første. Hvis der ikke er hård konkurrence andre steder fra. Du bliver altså nemmere at finde.

Kør på flere SEO-tangenter

Selvfølgelig er SEO-feltet ikke så simpelt, at blot det at bruge søgeord er nok. Skal det gøres godt, vil du være nødt til også at køre på andre tangenter, fx at lave gode metabeskrivelser. De er de korte tekster, der dukker op, når din side vises i et søgeresultat. Et andet eksempel er at være obs på, hvilke sider på din hjemmeside, du ønsker, skal være mulige at søge sig til. Du kan sagtens komme ud for at have sider blottet for indhold, som det ikke giver mening, at folk skal kunne tilgå på Google.

Sikrer mere organisk visning

Ved at få styr på SEO, evt. i samarbejde med et SEO-bureau, sikrer du bedre såkaldt organisk visning af din virksomheds sider, der bare skal forstås som, at indholdet naturligt finder vej til toppen i søgeresultater. Organisk visning skal ses i modsætning til betalt visning, fx i form af Google Ads, hvor du i stedet for at tænke søgemaskineoptimering betaler for at få bedre visning. På langt sigt er SEO en mere prisvenlig løsning, der rammer den ønskede målgruppe bedre end de betalte løsninger.