3 af de smarteste måder du kan opbevare dine data
I en datadrevet verden bliver det mere og mere vigtigt at have steder, du kan opbevare dine vigtige dokumenter, billeder og andre filer. Hvis du arbejder med meget materiale, som fylder meget af din telefon, tablet eller computers hukommelse, kender du selv til problemet med ikke at have nok plads.
Derfor er det en god idé at orientere sig om, hvilke muligheder du har, når det kommer til at opbevare dine arbejdsdokumenter, din kære minder eller dine gamle opgaver. Vi har samlet tre af dem nedenfor.
Betal for skyen
Skyen er en nyere mulighed, men har især opnået stor popularitet, fordi det ikke fylder noget fysisk. Hvis du opbevarer dine data i skyen, har du typisk en konto på et website, som så tilbyder dig at uploade disse data løbende. Derfor har du hverken et USB-stik, et diskdrev eller et memory card til at ligge og fylde.
Eksempler på virksomheder, der tilbyder opbevaring i skyen, kunne være Dropbox, Onedrive, iCloud og selvfølgelig Google. Mange af disse services tilbyder en bestemt mængde opbevaring gratis, hvorefter det koster en bestemt pris pr. måned, hvis man har brug for mere plads.
USB-stik er nemme at have med
Et USB-stik har, ligesom de andre opbevaringsmuligheder, mange forskellige fordele og ulemper. USB-stikket er småt og nemt at have med på farten, og det er derfor ideelt til studerende eller folk, der skal rykke data fra device til device.
Et USB-stik har dog sjældent rigtig meget plads på sig, medmindre det virkelig har kostet. Typisk har et USB-stik alt mellem to til 100GB opbevaringsplads, hvilket ikke er vildt meget, hvis man har med opbevaring af tungere filer at gøre.
Produkter fra Kingston er populære, især USB-stik, da de tilbyder krypterede USB-stik. Med Kingston får du helt sikkert produkter, som er af topklasse.
Eksterne diskdrev fylder mere
Men til gengæld har de også mere plads på sig. For os er et eksternt diskdrev allemandseje, da prislejet varierer utrolig meget, og det samme gør opbevaringspladsen. Med et eksternt diskdrev kan du få alt mellem 500GB til 5TB plads – og det behøver ikke kun at koste dyrt.
De eksterne diskdrev fylder og vejer cirka lige så meget som
en moderne smartphone, og så kommer de typisk med en ledning, så du kan
overføre fra computer til drev.